Fokus på sundhed
Fit4Schur er en paraply, der dækker over de fælles tilbud, Fritz Schur Technical Group og de underlæggende selskaber udbyder. Et område, vi især sætter i højsædet, er medarbejdernes sundhed. Derfor tilbydes alle medarbejdere bl.a.:
- Frisk frugt hver dag
- Sund og varieret kost i kantinen
- Motionstilbud
- Sundhedsforsikring
- Influenzavaccination
- Tilskud til rygestop og vægttab
Fokus på fællesskab
Projekt Fællesskab blev dannet efter ønske fra medarbejderne om større fokus på fællesskabet i organisationen, og da Fit4Schur står for fysisk såvel som mental velvære, overlapper Projekt Fællesskab med disse allerede eksisterende rammer. Det giver derfor god mening at Projekt Fællesskab fungerer som den kulturelle del af Fit4Schur. Vigtigt er det at påpege, at netop fællesskabsdelen har en nedsat projektgruppe bestående af medarbejdere fra forskellige afdelinger i organisationen.
Til hverdag og fest
Fit4Schur dækker også over de fælles aktiviteter, der bliver arrangeret hen over året, og som samler medarbejderne på tværs af lokaliteterne. Disse aktiviteter spænder vidt fra motionsarrangementer som Ecco walkathon, DHL-stafet og diverse cykelløb til sociale arrangementer som de årlige firmafester, juletræsfældning mv.
Alle kan være med
Fit4Schur er for alle medarbejdere i Fritz Schur Technical Group, og det er gratis for medarbejderne at være med. Medarbejdernes nærmeste familie og venner er også velkomne til at deltage aktivt i flere af arrangementerne.
Lyder det som noget, du gerne vil være en del af?